Hos Alex&Phil vil vi tage ansvar for vores klimabelastning og bidrage til børns overlevelse og udvikling. Derfor bidrager vi regelmæssig til SOS Børnebyernes arbejde for børn i nød og klimakompenserer for hele vores virksomhed.
Da vi startede Alex&Phil AB, ville vi være med til at sikre, at de mest udsatte børn også får den ernæring, de har brug for. Derfor besluttede vi, at uanset om Alex&Phil får overskud eller ej, så vil vi på forskellige måder yde støtte til børn i nød i hele verden. Gennem årene har vi givet mad væk til børn på flugt, og i 2022 har vi jævnligt sendt mad til krigsramte børn i Ukraine. Vi har også støttet den svenske børnecancerfond. Alex&Phil er en stolt partnervirksomhed for SOS Børnebyer Sverige, og vi støtter primært deres arbejde i Den Centralafrikanske Republik, som er et af verdens fattigste lande.
SOS Børnebyerne har en børneby i hovedstaden Bangui og en i Bouar, der kaldes for "Astrid Lindgrens børneby". Under de seneste års uroligheder er behovet for nødhjælp øget i landet. Derfor har organisationen også et nødhjælpsprogram med fokus på psykosocial støtte til børn og udsatte familier, uddannelse og øget tilgang til næringsrig mad. Alec&Phils støtte er beregnet på, at børnene i børnebyerne får næringsrig mad, så de kan vokse, udvikle sig og tilegne sig den undervisning, de får ved hjælp af SOS Børnebyerne.
På den måde ved du, at når du køber mad fra Alex&Phil, gør du en god gerning både for dit eget barn og for børn, der har det svært.
At al vores mad er KRAV-mærket indebærer, at den er økologisk. Men det betyder også, at vi opfylder vidtgående regler for eksempelvis dyrevelfærd, og at de afgrøder, vi bruger, dyrkes miljøvenligt uden kemiske bekæmpelsesmidler eller kunstgødning. Vi sørger for, at bonden får et bedre arbejdsmiljø, at maden ikke indeholder kunstige tilsætningsstoffer eller er produceret med genmodificerede organismer (GMO).
Men vi synes ikke, at det er nok med det.
Alex&Phils mål er, at hele virksomheden skal være klimakompenseret, og med hjælp fra Tricorona Climate Partner AB har vi beregnet hvert eneste produkts klimabelastning. De har analyseret hele vores råvare- og produktionskæde inklusive pakninger og emballage og har inkluderet al transport, også selvom vi er omhyggelige med at fragte vores råvarer til lands og til vands og undgå flytransport.
Derefter klimakompenserer vi ved at støtte Sri Balaji, som er et biomassekraftværk i delstaten Andhra Pradesh i det østlige Indien. Vi har valgt netop Sri Balaji, fordi det både er Gold Standard-mærket og godkendt af FN under Clean Development Mechanism (CDM). Her kan du læse mere om, hvad de forskellige certificeringsmetoder indebærer.
Kraftværket Sri Balaji bruger vedvarende landbrugsaffald som brændsel i stedet for kul og sparer dermed jordkloden for ca. 29.000 ton kuldioxid om året. Indiens nuværende energiproduktion er i meget stor udstrækning baseret på fossile brændstoffer. Ved at bidrage med fossilfri energi til el-nettet reducerer projektet den lokale forurening og det globale klimaudslip.
Projektet Sri Balaji har desuden medført flere positive lokale forandringer. Man har f.eks. oprettet et stipendieprogram for studerende, bygget et nyt skolekøkken med et vandrensningsanlæg, installeret sanitære anlæg og har bygget en sygehuslejr, hvor der deles gratis medicin ud til byens beboere. Derudover planter man 500 træer hvert år.
Vi følger også emballageudviklingen nøje, og emballagen til alle vores grød og smoothies er hovedsageligt lavet af genanvendelige, plantebaserede materiale såsom sukkerrør.